Tilmeld
Der er intet deltagergebyr forbundet med at deltage i Miljøvenlig Rengøring-ordningen.
Vi optager alle virksomheder, foreninger og organisationer, som overholder vores kriterier for deltagelse. Dette betyder, at ordningen både er åben for rengøringsselskaber, samt virksomheder, foreninger og organisationer som enten selv står for deres rengøring, eller som anvender en samarbejdspartner, der overholder vores minimumskriterier for grøn rengøring.
Kriterier for deltagelse:
Deltageren skal følge Miljøvenlig Rengøring’s minimumskriterier for miljøvenlig rengøring:
- At anvende mindst 75% økologiske eller miljømærkede rengøringsmidler – eksempelvis produkter som er svanemærkede eller mærket med EU-blomsten.
- At i videst mulig udstrækning anvende højkoncentrerede produkter frem for “ready to use”-produkter
- At anvende doseringsudstyr for at modvirke overdosering af kemi
- Miljøvenlig Rengøring-emblemet skal fremgå af deltagerens hjemmeside, med henvisning til vores hjemmeside
Ved tilmelding til Miljøvenlig Rengøring, registreres en kontaktperson på deltageren. Miljøvenlig Rengøring forbeholder sig ret til at kontakte denne kontaktperson, med informationer og nyheder i tilknytning til Miljøvenlig Rengøring-ordningen. Vores informationsmails udsendes ca. 1-4 gange årligt, og kan endvidere indeholde informationer og tilbud fra udvalgte samarbejdspartnere.
Miljøvenlig Rengøring forbeholder sig ret til at ekskludere deltagere, der ikke overholder kriterierne for deltagelse.