Hvis nu liiiiiiiige at jeg bruger en ekstra sjat rengøringsmiddel, så bliver rengøringen meget lettere!

Sådan tænker rigtig mange danskere.

…. og med mindre at du selv er blevet undervist i professionel rengøring, er chancen for at du også tænker sådan ret stor.

Ikke sandt?

Problemet er bare, at “teorien” her ikke holder stik: Rengøringen bliver sjældent bedre, hvis de anbefalede doseringsforeskrifter overskrides.

Bag gode rengøringmidler ligger nemlig mange hundrede timers test og analyser, for at finde den helt rette kemisammensætning, og de helt rette blandingsforhold. Effekten øges derfor ikke automatisk, blot fordi doseringen sættes op.

Tænker man dybere over det, giver det faktisk rigtig god mening.

For ville du eksempelvis få et bedre eller dårligere rengøringsresultat, hvis du vaskede dit gulv i ikke-opblandet gulvsæbe?

Eksemplet her er selvfølgelig blæst op i det ekstreme. Men pointen er, at doseringsforholdet bestemt ikke er uden betydning.

Genbesmudsning og plejemiddel

Mange rengøringsmidler har en smudsbindende effekt, hvilket gør at snavset bliver bundet til rengøringsvandet når du gør rent.

Ulempen er dog, at sæberesterne der efterlades på rengjorte overflader, ligeledes vil binde sig til jord, støv og andet snavs.

Er der flere sæberester tilbage på eksempelvis dine gulve, end hvad nødvendigt er, vil der derfor gå kortere tid før gulvet bliver beskidt igen, end hvis du havde anvendt en lavere koncentration af rengøringsmidlet.

Det samme gør sig gældende for de såkaldte vaskeplejemidler. Her vil overdosering også betyde, at gulvet hurtigere bliver beskidt.

Overdosering af vaskeplejemiddel, vil desuden kunne betyde, at der gradvist opbygges et større og større plejelag på gulvet. Dette skyldes, at plejelaget ikke bliver vasket helt af, hver gang gulvet vaskes.

Såfremt dette sker, kan gulvet få en leverpostejsfarvet overflade, som bestemt ikke pynter. Vær derfor ekstra opmærksom på, at vaskeplejemidler altid doseres jævnfør doseringsanbefalingerne.

Øjemål er den sikre vej til overdosering

Doserer du på øjemål, er sandsynligheden for at der overdoseres utrolig stor. Professionelle rengøringsmidler er nemlig utrolig højkoncentrerede, hvilket betyder at der skal meget lidt kemi til at lave en brugsopløsning.

Vi anbefaler derfor altid, at der er egnet doseringsudsyr til rådighed, samt at medarbejderne instrueres i altid at anvende doseringsudstyret.

Den optimale løsning for at modvirke overdosering, er at installere et doseringssystem til kemiopløsninger.

Disse systemer fås i to varianter:

1: En variant med direkte vandtilførsel

Her opsættes en automat, som selv blander kemien med vandet, hvorefter at den færdige brugsopløsning dispenseres ud fra en plastslange. Denne type systemer fås i såkaldt “high flow”-varianter, som anvendes til opfyldning af spande, gulvvaskemaskiner og andre rekvisitter som skal fyldes hurtigt. Desuden findes “low flow”-udgaver, som er egnet til at fylde bruse- og sprayflasker.

Varianten her, er helt klart den løsning, som er mest effektiv i brug, når den først er monteret. Mængden af rengøringvand er fleksibel, og betjeningen sker, helt uden at man seperat skal fylde vand op.

Denne type doseringsanordning fås både i udgaver til blot én kemivariant, men også i varianter, hvor man ved en drejeknap kan vælge mellem forskellige typer kemi – fx. til gulvvask, sanitet, inventar og desinfektion.

 

2: Koncentratdispensere uden vandtilslutning

Her opsættes en dispenser, som afgiver et “skud” af en nøje opmålt mængde kemi. Denne type dispensere har ofte indbygget en forsinkelsesmekanisme, som gør at der ikke kan afgives flere “skud” lige efter hinanden.

Koncentratdispensere uden vandtilslutning har den fordel, at de er billigere at installere, sammenlignet med modellerne som kræver vandtilslutning. Omvendt har de den ulempe, at man er tvunget til at dosere en bestemt mængde vand, pr. “skud” der gives. Dette gør systemet mindre fleksibelt, end systemet med direkte vandtilførsel, som har den fordel, at man selv kan justere mængden af rengøringsvand/brugsopløsning som ønskes.

 

Udover egentlige doseringsanlæg- og automater, findes der også et udvalg af manuelt doseringsudstyr. Dette dækker over eksempelvis målebærgere, måleskeer og endelig doseringskopper.

Netop doseringskopper kan være et fint alternativ, til et egentligt doseringsanlæg. Her slipper man for at have et anlæg installeret, men må omvendt sætte sin tillid til, at medarbejderne rent faktisk så anvender doseringshjælpemidlerne.